Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 26/03/2021
19:00 - 21:30

Kategori


Danmark er fortsat ramt af nedlukning, og derfor tilbyder vi endnu engang en dejlig Virtuel ølsmagning.
Denne bliver anderledes end de tidligere, vi har afholdt, nemlig en Beerbattle.
Vi har udvalgt 4 kategorier, og René fra Det Lille Bryggeri finder en øl til hver kategori fra Bryggeriets sortiment.
Claus Wordenskjold fra Wordenskjold Ølklub finder også 1 øl til hver kategori, han må vælge øl fra alle verdens bryggerier.

Så er I klar til en Beerbattle? Det Lille Bryggeri vs. Verden

Smagningen finder sted fredag d. 26. marts 2021 kl. 19:00-21:30. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 18/3-2021. BEMÆRK DER SÆTTES KUN 50 KASSER TIL SALG. De 4 kategorier der skal dystes i er:

  • Forår/påskeøl
  • Humlet øl
  • Stærk øl over 9% (dette kan være belgisk, barley wine, old ale osv osv.)
  • Sort øl

Du får her en ølsmagning ud over det sædvanlige, det vil være muligt at være op til 3 personer om selve smagnings kassen.
Så sæt jer sammen med et par venner, i familien eller tag smagningen selv.
Du får virtuelt samvær med andre, gode øl oplevelser og en rejse igennem smagens verden.

Smagningen vil blive afholdt via Microsoft Teams.
Selvom du ikke bruger Microsoft Teams, så kan du gratis downloade appen på din telefon eller tablet.
Fordelen ved Microsoft Teams er, at man kan se det, som et stort online møde, så alle deltagere verbalt kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer.
Og vi laver også fællesskål undervejs.

Der vil i dagene op til smagningen blive udsendt mail med smageskema og link til den virtuelle smagning.

Prisen for smagning er 310 kr. ved afhentning i Bryggeriets butik, og kan afhentes fra den 12/3 2021 Det Lille Bryggeri, Egerupvej 16, 4100 Ringsted.
Åbent fredag 15-18, lørdag 10-13.

Prisen for smagningen er 370 kr. hvis øllet skal leveres.
Smagepakken leveres til en pakkeshop i nærheden af din bopæl eller med Bryggeriets ølbil.

Husk, at tilmelding til eventen på Facebook ikke tæller som en tilmelding til ølsmagningen. Mange ølhilsner

René Hansen / Det Lille Bryggeri
Claus Jacob Wordenskjold / Wordenskjold Ølklub

 

Tilmeldinger

Der er ikke flere pladser til dette arrangement.